OMX Copenhagen Small Cap – de mindre selskaber på børsen

Small Cap er den nederste af de tre størrelsesklasser på Nasdaq Copenhagen og rummer børsens mindste selskaber – dem med en markedsværdi under 150 millioner euro. Det er ofte her, man finder de yngste og mest specialiserede virksomheder.

Ligesom Large og Mid Cap er Small Cap ikke et indeks med en løbende kurs, men en kategori, der sorterer selskaberne efter størrelse. Segmentet samler dem, der vejer mindst på børsen.

Det kan være nystartede vækstvirksomheder, nichespillere eller selskaber, der har set bedre dage – størrelsen alene afslører det ikke. Vil du se, hvordan segmentet passer ind i det store billede, finder du vores overblik over danske aktieindeks her. Indholdet er udelukkende oplysende og er ikke finansiel rådgivning.

Hvad er OMX Copenhagen Small Cap?

Small Cap omfatter de selskaber, hvis samlede aktier er værd mindre end 150 millioner euro. Det gør segmentet til bunden af størrelsesskalaen, under både Mid Cap og Large Cap. Hvor de to øvrige klasser har et gulv at stå på, er Small Cap kendetegnet ved kun at have et loft: der er ingen nedre grænse, så selv ganske små noterede selskaber hører til her.

Formålet med at skille de mindre selskaber ud i deres egen klasse er det samme som for de øvrige segmenter – at gøre markedet overskueligt. Det bliver lettere at finde og sammenligne virksomheder af samme størrelsesorden. Inddelingen er fælles på tværs af Nasdaqs nordiske børser, så et dansk Small Cap-selskab bedømmes efter nøjagtigt de samme kriterier som et finsk eller svensk.

Sådan fastsættes segmentet

Det eneste, der afgør, om et selskab er Small Cap, er markedsværdien – men det er værd at vide, hvordan den måles, og hvor ofte.

Kun et loft, ingen bund

Small Cap er det mest rummelige af de tre segmenter, netop fordi det ikke har nogen nedre grænse. Et selskab er Small Cap, så snart dets markedsværdi er under 150 millioner euro – uanset hvor langt under. Det betyder, at segmentet spænder vidt: fra virksomheder, der nærmer sig Mid Cap-grænsen, til ganske små selskaber. Til gengæld kan et selskab kun forlade Small Cap i én retning, nemlig opad mod Mid Cap, hvis det vokser sig stort nok.

Beregning og tidspunkt

Værdien gøres op på selskabets samlede antal aktier, både noterede og unoterede. Det adskiller segmenteringen fra indeksene som C25, der kun tager hensyn til free float – den frit omsættelige del af aktierne. For mindre selskaber, hvor en stor andel af aktierne ofte er ejet af stiftere eller få store ejere, kan den forskel være betydelig. Opgørelsen sker i euro, og vurderingen foretages en gang om året ud fra den gennemsnitlige markedsværdi i november, med ikrafttræden i januar det følgende år.

Overgangsreglen ved vej op

For at undgå, at et selskab skifter klasse, hver gang kursen svinger lidt, gælder der en bufferzone. Et Small Cap-selskab rykker først op i Mid Cap med øjeblikkelig virkning, hvis markedsværdien overstiger halvanden gang grænsen – altså 225 millioner euro. Ligger værdien mellem 150 og 225 millioner, skal den bekræftes ved den næste årlige vurdering, før selskabet flyttes op. Reglen forhindrer, at selskaber tæt på grænsen hopper frem og tilbage fra år til år.

Forskellen på Large, Mid og Small Cap

De tre størrelsesklasser dækker tilsammen hele børsen:

• Large Cap: markedsværdi på 1 milliard euro og derover.
• Mid Cap: markedsværdi mellem 150 millioner og 1 milliard euro.
• Small Cap: markedsværdi under 150 millioner euro.

Da grænserne er faste beløb i euro og ikke et bestemt antal pladser, er der ingen øvre grænse for, hvor mange selskaber Small Cap kan indeholde. Antallet ændrer sig løbende, efterhånden som nye selskaber noteres eller vokser ind i Mid Cap. Det adskiller segmentet fra et indeks som C25, der altid består af præcis 25 nøje udvalgte aktier.

Sådan bruger du segmentet

Small Cap-feltet tiltrækker ofte investorer på jagt efter vækst: mindre selskaber kan i nogle tilfælde vokse hurtigere end de store og dermed give større kursstigninger. Men det er kun den ene side af mønten. De samme selskaber kan også være mere følsomme over for tilbageslag, og deres aktier handles typisk sjældnere, hvilket kan gøre det vanskeligere at købe og sælge til den ønskede kurs.

Det er vigtigt at understrege, at segmentet alene siger noget om størrelse – ikke om risiko, kvalitet eller fremtidsmuligheder. Et lille selskab er hverken en bedre eller dårligere investering end et stort; det er blot mindre værdisat på børsen netop nu. Den lavere likviditet, der ofte følger med de mindste aktier, er dog en praktisk faktor, som er værd at have med i overvejelserne.

Ofte stillede spørgsmål

Hvornår er et selskab Small Cap?

Et selskab er Small Cap, når dets samlede aktier er værd mindre end 150 millioner euro. Der er ingen nedre grænse, så også meget små noterede selskaber hører til i segmentet.

Hvorfor har Small Cap ingen nedre grænse?

Fordi det er bunden af størrelsesskalaen. Large Cap har kun et gulv, Mid Cap har både gulv og loft, mens Small Cap kun har et loft på 150 millioner euro. Alt derunder regnes som Small Cap, uanset hvor lille selskabet er.

Hvor ofte opdateres segmentet?

En gang om året. Nasdaq tager udgangspunkt i selskabernes gennemsnitlige markedsværdi i november og flytter de selskaber, der skifter klasse, med virkning fra januar det følgende år.

Er Small Cap-aktier mere risikable?

Segmentet beskriver kun størrelse, ikke risiko. Mindre selskaber kan dog i praksis svinge mere i kurs og handles sjældnere end store, hvilket kan have betydning, når man vil købe eller sælge. Men størrelse alene er ingen pålidelig målestok for hverken risiko eller afkast.

Ansvarsfraskrivelse

Indholdet på denne side er generel baggrundsviden om Small Cap-segmentet og er ikke finansiel rådgivning eller en anbefaling om at handle bestemte aktier. At et selskab er lille, siger i sig selv intet om, hvorvidt det er en god eller dårlig investering. Lav altid din egen grundige analyse af den enkelte virksomhed, og tal med en uafhængig, professionel rådgiver, hvis du ønsker vejledning om dine egne investeringer.