OMX Copenhagen Mid Cap – de mellemstore selskaber på børsen

OMX Copenhagen Mid Cap er den midterste af de tre størrelsesklasser på Nasdaq Copenhagen. Her finder du de selskaber, der er for store til at være småaktier, men endnu ikke har nået milliardklassen – med en markedsværdi mellem 150 millioner og 1 milliard euro.

OMX Copenhagen Mid Cap er ikke et indeks, du kan følge med en kurs fra minut til minut. Det er en kategori, der grupperer børsens selskaber efter størrelse, så de mellemstore samles ét sted.

For mange investorer er det netop dette mellemfelt, der er interessant, fordi det rummer veletablerede virksomheder, som stadig kan have et stykke vej at vokse. Vil du se det samlede billede af de danske indeks og segmenter, kan du starte med vores overblik over danske aktieindeks. Indholdet er udelukkende oplysende og er ikke finansiel rådgivning.

Hvad er OMX Copenhagen Mid Cap?

Mid Cap dækker selskaber, hvis samlede aktier er værd mellem 150 millioner og 1 milliard euro. Det placerer dem over Small Cap, der rummer de mindste selskaber, og under Large Cap, hvor milliardvirksomhederne ligger. Mid Cap er med andre ord børsens mellemvægt.

Inddelingen findes, fordi det gør markedet lettere at overskue. Når selskaberne er sorteret i tre størrelsesklasser, kan man hurtigt indkredse virksomheder af en bestemt kaliber og sammenligne dem indbyrdes. Klassificeringen er fælles for hele Nasdaqs nordiske marked, så et dansk Mid Cap-selskab måles efter samme målestok som et svensk eller finsk.

Sådan fastsættes segmentet

Et selskabs placering i Mid Cap afhænger alene af, hvad markedet vurderer dets aktier til. To ting er værd at forstå: hvordan den værdi gøres op, og hvornår den måles.

Et interval med to grænser

Mid Cap adskiller sig fra de to øvrige segmenter ved at være afgrænset i begge ender. Small Cap har kun en øvre grænse, og Large Cap kun en nedre – men Mid Cap er klemt inde mellem to tærskler: et selskab skal være mindst 150 millioner euro værd for ikke at falde ned i Small Cap, og højst 1 milliard euro for ikke at rykke op i Large Cap. Det er derfor det eneste af de tre segmenter, hvor et selskab kan forlade kategorien i to retninger.

Beregning og tidspunkt

Markedsværdien opgøres på selskabets samlede antal aktier – både de noterede og de unoterede – og altså ikke kun på den frit omsættelige del, sådan som indeksene gør, når de vægter efter free float. Opgørelsen sker i euro. Selve vurderingen foretages én gang om året på baggrund af den gennemsnitlige markedsværdi i november, og de selskaber, der skal skifte klasse, flyttes med virkning fra januar det følgende år.

Bufferzonen, der bremser hyppige skift

For at et selskab ikke skal vandre frem og tilbage mellem segmenterne, hver gang kursen rører sig, findes der en overgangsregel. Et selskab rykker først øjeblikkeligt, hvis værdien bevæger sig markant – under det halve af den nedre grænse eller over halvanden gang den øvre. For Mid Cap betyder det, at en virksomhed først falder direkte ned i Small Cap, hvis værdien kommer under 75 millioner euro, og først rykker direkte op i Large Cap, hvis den overstiger 1,5 milliarder euro. Inden for det spænd afventer man en fornyet årlig vurdering, før flytningen sker.

Forskellen på Large, Mid og Small Cap

De tre størrelsesklasser dækker tilsammen hele børsen:

• Large Cap: markedsværdi på 1 milliard euro og derover.
• Mid Cap: markedsværdi mellem 150 millioner og 1 milliard euro.
• Small Cap: markedsværdi under 150 millioner euro.

Fordi grænserne er faste beløb og ikke et bestemt antal pladser, er der intet loft over, hvor mange selskaber Mid Cap kan rumme. Antallet ændrer sig fra år til år, efterhånden som virksomheder vokser ind i eller ud af intervallet. Det står i kontrast til et indeks som C25, der altid har præcis 25 medlemmer uanset markedets udvikling.

Sådan bruger du segmentet

Mid Cap-feltet tiltrækker ofte investorer, der leder efter en mellemvej: selskaber, der er kommet ud over den mest sårbare opstartsfase, men som stadig er mindre end de helt store og derfor potentielt har mere vækst foran sig. Det er dog en generalisering – segmentet siger udelukkende noget om størrelse, ikke om indtjening, gæld eller fremtidsudsigter.

Husk også, at en plads i Mid Cap ikke er permanent. Et selskab, der klarer sig godt, kan rykke op i Large Cap, mens et, der mister værdi, kan glide ned i Small Cap. Netop fordi Mid Cap er afgrænset i begge ender, er det det mest “gennemtrængelige” af de tre segmenter, hvor til- og afgang kan ske i begge retninger.

Ofte stillede spørgsmål

Hvilken markedsværdi skal et selskab have for at være Mid Cap?

Et selskab er Mid Cap, når dets samlede aktier er værd mellem 150 millioner og 1 milliard euro. Falder værdien under 150 millioner, hører selskabet til Small Cap; overstiger den 1 milliard, rykker det op i Large Cap.

Hvorfor kan et selskab forlade Mid Cap i to retninger?

Fordi Mid Cap er det eneste segment med både en nedre og en øvre grænse. Small Cap har kun et loft, og Large Cap kun et gulv, mens Mid Cap er afgrænset i begge ender. Derfor kan et Mid Cap-selskab både rykke op og ned.

Hvor ofte revurderes segmentet?

En gang om året. Nasdaq lægger selskabernes gennemsnitlige markedsværdi i november til grund, og de virksomheder, der skal skifte klasse, flyttes med virkning fra januar det følgende år.

Er Mid Cap mindre sikkert end Large Cap?

Segmentet siger kun noget om størrelse, ikke om risiko eller kvalitet. Mindre selskaber kan svinge mere i kurs end de helt store, men det er en generel tendens og ingen regel. Størrelse alene afgør hverken risiko eller afkast.

Ansvarsfraskrivelse

Denne side giver generel baggrundsviden om Mid Cap-segmentet og udgør ikke finansiel rådgivning eller en tilskyndelse til at handle bestemte aktier. At et selskab tilhører en bestemt størrelsesklasse, siger intet om, hvorvidt det er en fornuftig investering. Sæt dig altid grundigt ind i den enkelte virksomhed, og søg uvildig, professionel vejledning, hvis du har brug for hjælp til dine egne beslutninger.