Sektorindeks på Nasdaq Copenhagen – brancherne forklaret

Sektorindeksene grupperer de danske aktier efter branche, så du kan følge udviklingen i én bestemt del af økonomien – for eksempel medicinal, finans eller industri – i stedet for hele markedet på én gang.

Mens et indeks som C25 blander alle brancher sammen i ét tal, skiller sektorindeksene dem ad. Det gør det muligt at se, om det for eksempel er sundhedsaktierne eller bankaktierne, der trækker markedet i en bestemt retning. Denne side forklarer, hvordan sektorindeksene er bygget op, hvilken klassifikation der ligger bag, og hvordan du bruger dem. Du finder det samlede overblik over danske aktieindeks på forsiden. Indholdet er udelukkende oplysende og er ikke finansiel rådgivning.

Hvad er et sektorindeks?

Et sektorindeks følger kursudviklingen for de selskaber, der hører til en bestemt branche. I stedet for at måle hele børsen under ét zoomer det ind på ét udsnit – for eksempel alle sundheds- og medicinalselskaber – og viser, hvordan netop den del af markedet klarer sig.

Det er nyttigt, fordi brancher ikke bevæger sig i takt. En periode kan være god for industriaktier og samtidig svær for teknologiaktier. Ét samlet markedsindeks skjuler den slags forskelle, mens sektorindeksene gør dem synlige. På den danske børs, hvor især medicinalsektoren fylder meget, kan sektoropdelingen give et mere retvisende billede af, hvad der egentlig driver markedet.

ICB – klassifikationen bag sektorerne

For at kunne dele selskaberne op i brancher skal man have et system, der afgør, hvilken branche hvert selskab hører til. Nasdaq bruger til det en international standard ved navn ICB – Industry Classification Benchmark – som er udviklet af FTSE International og bruges på tværs af de nordiske og baltiske børser.

Fire niveauer fra groft til fint

ICB inddeler erhvervslivet i et hierarki med fire niveauer, der bliver stadig mere detaljerede: fra brede industrier i toppen til meget specifikke subsektorer i bunden. De danske sektorindeks bygger på de to øverste, bredeste niveauer.

Placering efter primær aktivitet

Et selskab havner i den branche, der bedst beskriver dets forretning – nærmere bestemt dér, hvor hovedparten af omsætningen kommer fra. Et selskab, der både sælger medicinsk udstyr og lidt software, placeres altså efter den aktivitet, der tjener flest penge hjem. Det betyder også, at et selskab kan skifte sektor over tid, hvis dets forretning ændrer karakter.

De ti hovedbrancher

På det øverste ICB-niveau inddeles markedet i ti industrier. Det er disse, de vigtigste danske sektorindeks tager udgangspunkt i:

Bemærk, at et sektorindeks kun eksisterer aktivt, så længe der er mindst ét kvalificerende selskab i den pågældende branche på børsen. Er der ingen selskaber i en sektor, ligger indekset stille (lukket), indtil et selskab igen kvalificerer sig – hvorefter indeksets basisværdi og basisdato nulstilles. På et mindre marked som det danske kan enkelte sektorer derfor tidvis være tyndt besat.

Beregning og revision

Sektorindeksene vægtes efter free float-justeret markedsværdi, ligesom de brede indeks – altså tæller kun de frit omsættelige aktier med. Selve sektoropdelingen gennemgås halvårligt: klassifikationen revideres i april og oktober, og ændringerne træder i kraft fra første handelsdag i henholdsvis juni og december.

En vigtig ting at være opmærksom på: Nasdaq beskriver selv sektorindeksene som indeks, der ikke er konstrueret til at være direkte investerbare. De er tænkt som analyse- og sammenligningsværktøjer, ikke som grundlag, man uden videre kan kopiere i en portefølje på samme måde som for eksempel Benchmark-indekset.

Sådan bruger du sektorindeksene

Sektorindeksene er mest værdifulde, når du vil forstå, hvad der driver markedet. Falder C25 en dag, kan et blik på sektorindeksene afsløre, om det er et bredt fald, eller om det skyldes en enkelt branche – for eksempel at medicinalsektoren er under pres. På den måde giver de et mere nuanceret billede end det samlede markedstal.

De er også nyttige til at sammenligne brancher over tid og til at se, hvor koncentreret det danske marked er. Netop fordi enkelte sektorer, som sundhed, fylder så meget på den danske børs, kan sektoropdelingen tydeliggøre, hvor afhængigt det samlede marked er af nogle få brancher. Husk dog, at et sektorindeks kun beskriver en branches udvikling – det siger intet om, hvorvidt de enkelte selskaber i den er gode investeringer.

Ofte stillede spørgsmål

Hvor mange sektorindeks findes der?

De vigtigste danske sektorindeks tager udgangspunkt i ICB’s ti hovedindustrier, som dækker sundhed, industri, finans, forbrugsvarer, fødevarer, materialer, energi, forsyning, teknologi og telekommunikation. Et sektorindeks er dog kun aktivt, når mindst ét selskab kvalificerer sig i den pågældende branche.

Hvad er ICB?

ICB (Industry Classification Benchmark) er en international klassifikationsstandard udviklet af FTSE International. Den inddeler selskaber i fire niveauer – industri, supersektor, sektor og subsektor – og bruges på tværs af de nordiske og baltiske børser. De danske sektorindeks bygger på de to bredeste niveauer.

Hvordan afgøres det, hvilken sektor et selskab hører til?

Efter selskabets primære aktivitet – altså den del af forretningen, der står for hovedparten af omsætningen. Ændrer et selskabs forretning sig væsentligt over tid, kan det skifte sektor.

Kan man investere direkte i et sektorindeks?

Sektorindeksene er ifølge Nasdaq ikke konstrueret til at være direkte investerbare. De fungerer først og fremmest som analyse- og sammenligningsværktøjer, der viser, hvordan en bestemt branche udvikler sig, snarere end som grundlag for et produkt, man kan kopiere én til én.

Ansvarsfraskrivelse

Denne side forklarer sektorindeksene i oplysende øjemed og udgør ikke finansiel rådgivning eller en anbefaling om at investere i bestemte brancher eller selskaber. At en sektor har klaret sig godt eller skidt, siger intet sikkert om fremtiden eller om de enkelte selskaber i branchen. Lav altid din egen research, og søg uvildig, professionel vejledning, hvis du har brug for hjælp til dine investeringsbeslutninger.